Triggerpunkt behandling er smertebehandling!
Jeg skriver dette indlæg fordi, jeg på det sidste har fået flere forespørgsler om hvad triggerpunkt behandling er. Triggerpunkter” er ikke så kendt et brugt ord når det kommer til smertebehandling. Det er ærgerligt, da man med triggerpunkt behandling virkelig kan gøre en forskel. Det forsøger jeg kort at redegøre for her.
De fleste af vores småskavanker og andre uforklarlige fysiske problemer skyldes triggerpunkter. Disse triggerpunkter er den primære årsag til smerter i op mod 75 procent af alle tilfælde af Myofascial smerte, som er betegnelsen for smerter i muskler og sener. Det er den mest almindelig form for smerte og gemmer sig bag diagnoser som frossen skulder, sene inflammation, tennisalbue, lumbago, fibromyalgi, reumatisk smerte og mange andre diagnoser. Jeg har behandlet klienter med ovennævnte diagnoser med triggerpunkt behandling i en kombination med de andre værktøjer jeg er uddannet i.
Kropsterapi kombineret med triggerpunkt behandling er effektivt.
Det er ret ofte folk kommer til mig med skuldersmerter. Smerter de har haft over tid og ofte har de været igennem utallige undersøgelser, der endelig giver dem beskeden at der ikke er noget der forklarer smerten. Det er helt normalt at jeg ved mine behandlingsformer fjerner smerten efter 1 til 2 behandlinger.
Klientudtalelse:
“Har haft slemme muskelsmerter, omkring højre skulder i flere måneder. Spist stærke smertestillende piller, fået akupunktur og masser af massage, men disse behandlinger holdt kun smerten lidt fra livet. Blev anbefalet, at prøve kropsterapi hos Ida. Efter den første behandling bliver mine smerter kraftigt reduceret, efter anden behandling er smerterne helt væk. Det er ikke sidste gang, at jeg skal have behandling hos kropsterapeut Ida. Jeg giver hermed 5 stjerner ud af 5”
Hvad er et triggerpunkt?
Det kan beskrives som en lille knudeagtig sammentrækning i muskelvævet og føles ofte som en lille knude der ligger begravet i musklens væv. Det er generelt et ømt mellem hårdt punkt.
Triggerpunkt behandling en del af muskelafspænding!
Et af mine vigtigste redskaber til at afhjælpe smerter og problemer i bevægeapparatet er at kombinere triggerpunkt behandling som en del af en helhedsbehandling. Størst effekt ved smerter og spændte muskler opnås ved at kombinere flere forskellige behandlingsformer. Det sker samtidig med at jeg kigger og mærker efter muskler som hele tiden er alt for spændte. Det jeg vil beskrive som en vanebetinget spænding i musklen. Den konstante spænding af musklen kan fremkalde et triggerpunkt, der påvirker musklen ved på en gang at holde den spændt og svag.
Så behandlingen består både af at få afspændt musklen og lede efter triggerpunkter i området og starte en præcis triggerpunkt behandling. Der findes flere måder at stimulere disse punkter på. Jeg benytter tryk med finger eller albue og kan finde på at afslutte med lange blide strøg uden for fokusområdet.
Der hvor du har smerter er som oftest ikke der triggerpunktet er. Triggerpunkter sender næsten altid deres smerter et andet sted hen. Det betyder at årsagen til smerten skal findes et andet sted end sædvanligvis som mange behandler ud fra, at årsagen til smerten skal findes der hvor det går ondt.
- Et eksempel kan være, at rygmuskler spænder op i hele deres længde. De kan bule ud i en hård sammentrækning fx. ned langs rygsøjlen. Umiddelbart kan man tro der er problemer med hele den ene side af ryggen. Og så kan det sagtens være et enkelt triggerpunkt et eller andet sted der er den primære årsag til muskelspændingen.
Hvad kan triggerpunkt behandling hjælpe på?
- Frossen skulder
- Sene inflammation
- Hovedpine
- Kæbespændinger
- Tennisalbue
- Lumbago
- Fibromyalgi
- Gigt
- Reumatisk smerte
- Reflekssmerter i ryg, lænd, lyske, mave og underliv
- Rygsmerter
- Smerter i hoved, nakke og hals
- Smerter i albuer, underarme og hænder
- Smerter i underben, ankler og fødder
- Smerter i hofter, lår og knæ
- Hovedtraumer efter hjernerystelse og andre ulykker
Her et par billeder fra et kursus i triggerpunkt behandling og akupressur behandling jeg deltog på tilbage i 2014 med underviser Shiran Michaeli som har været i lære hos selve mesteren Noam Tyroler