Angst – Min historie med kropsterapi

Jeg hedder Camilla og har valgt at dele min historie om angst. En historie om en opvækst der har påført mig angst og depression. Angst har fulgt mig i mange år. Jeg skriver til andre der lider med angst og depression. Som måske kan få noget ud af at læse om, hvordan jeg har overlevet med min angst og nu får hjælp i mit kropsterapi forløb hos Ida til at leve i stedet for at overleve.

Jeg er 31 år kvinde og mor. Bor og har børn med min kæreste i Nordsjælland og arbejder fuldtid. Jeg er vokset op med omsorgssvigt og har været udsat for både fysisk og psykisk vold. Min opvækst resulterede i at jeg udviklede depression da jeg var ca. 12 år gammel. Foruden traumerne fra min barndom, havde jeg også traumer fra graviditeten og fødslen af mit ene barn.

Dette kulminerede alt sammen, og resulterede for ca. 4 år siden i meget svær helbredsangst, som kort sagt bestod i angsten for at jeg skulle dø fra mine børn. Eller at mine børn skulle dø fra mig.

Min Angst fik mig til at søge kropsterapi

Jeg har gået hos Ida i ca. 3 måneder, fordi min angst på daværende tidspunkt var blevet så slem, at den ødelagde mit liv.
Min angst udmøntede sig i at jeg flere gange om dagen, og nogle gange helt uden pauser, var paralyseret af angst. Frosset til is af dødsangst.

Levede med daglige symptomer på angst!

Jeg spændte op i hele min krop, rystede i musklerne, trak udelukkende vejret ved bittesmå overfladiske ind- og udåndinger, havde mavesmerter, forstoppelse, underlivssmerter, mundtørhed, sløret syn, snurren der bevægede sig rundt i kroppen, føleforstyrrelser, ansigtslammelser, ulidelige lændesmerter, spændingshovedpine og kvalme der aldrig gik væk.

For som alle ved, så viser Google dig kræft uanset hvilket helbreds issue du søger på.
Jeg gennem tjekkede min krop hele tiden.  Alt jeg kunne tænke på var “kræft, kræft, kræft” Når jeg ‘opdagede’ en bule eller et mørkt modermærke var jeg ikke et sekund i tvivl om at det var kræft og at jeg skulle dø. Jeg kunne ligge i timevis og foretage Google-søgninger på alle mine symptomer. Min adfærd var intet mindre end katastrofalt for min angst. For som alle ved, så viser Google dig kræft uanset hvilket helbreds issue du søger på.

Angst gav mig følelser af, at livet ikke var værd at leve!

Jeg var fanget i min egen hjerne. Min angst var så slem, at jeg ingen anden udvej kunne se, end at tage mit eget liv, selvom jeg aldrig ville gøre det pga. mine børn. Jeg kunne simpelthen bare ikke holde det ud mere, og derfor tænkte jeg at døden ville være det eneste der kunne få det her til at stoppe. Alle som kender mig ved at jeg er meget skeptisk. Livet har lært mig at jeg ikke kan stole på nogen mennesker, og derfor var det sidste udvej for mig at opsøge Ida. Jeg har gået til psykologer og psykiatere og været på flere forskellige slags antidepressiver og nervemedicin, men intet har virket
længere tid end at dulme lidt, før det hele vendte tilbage.

Jeg ville konfrontere min angst og ikke længere flygte fra den.

1. kropsterapi behandling hos Ida
Første gang hos Ida startede med en samtale. Ida hørte om min grund til at opsøge hende og hvilke symptomer jeg havde. Jeg forklarede og fortalte, og vi gik i gang med behandlingen. Ida trykkede mig på maven og rundt omkring på kroppen. Det hele gjorde lidt ondt- min krop var helt spændt op.

Under højre ribben sad der noget der fik mig til at græde- Meget uventet! Jeg havde på daværende tidspunkt helt mistet evnen til at trække vejret. Uanset hvor mange gange jeg havde læst at man skulle trække vejret ned i maven, så kunne jeg bare ikke. Mit luft ville simpelthen ikke gå længere ned end til lige under ribbenene. I takt med at Ida behandlede mig, blev der frigjort plads i min krop, og luften kunne pludselig nå helt ned og vende i maven. Det var en meget meget mærkelig fornemmelse, og jeg blev helt høj af det. Det var som om hun havde fjernet den cement der havde siddet og blokeret så længe jeg kunne huske. Luften kunne nu nå helt ned i maven og vende. Følelsen af endelig at kunne trække vejret er ubeskrivelig.

Angst betød at min krop var blevet min fjende!

Min skeptiske hjerne forsøgte hele tiden at sætte ord på det hele. Jeg havde simpelthen ikke nogen ide om hvad det var der skete og Ida fik mig til at tænke mindre og mærke mere. Noget der var meget uvant for mig. Kroppen var blevet min fjende. Jeg havde distanceret mig totalt fra den, for alt den gjorde var at sende mig sygdomssignaler der gjorde mig bange.
Undervejs i behandlingen forsvandt min kvalme, og der var behagelig snurren der bevægede sig rundt i min krop. Ida forklarede mig at omsorgs-svigten i min barndom manifesterede sig i min krop og min selvopfattelse; Jeg var ekstremt
hård ved mig selv, for det havde jeg lært at være. Min krop har været stresset siden jeg var lille, og jeg har fra en tidlig alder lært at lukke af og køre med 180 i timen for at overleve, og nu kunne min krop bare ikke mere.
Efterreaktion:
Efter behandlingen var jeg fyldt med den allerstørste ro.

Øjenåbner – Accepten af det der er nu!

2. kropsterapi behandling hos Ida
Min anden gang med kropsterapi var helt anderledes!

Jeg var blevet ekstra frustreret over mit manglende selvværd og var træt af at være syg, og vi fokuserede derfor igen
på at arbejde med åndedrættet. Ida sagde at når man kan trække vejret kan man i højere grad håndtere alt hvad der sker omkring en. I dag gjorde min krop mere ondt under behandlingen, og min hjerne strittede imod ved at blive vred. Jeg forsøgte at vende tilbage til åndedrættet, og Ida forsikrede mig om at alt jeg gjorde var rigtigt. Jeg kunne ikke gøre noget forkert. Jeg var hvor jeg var. Jeg ville gerne gøre alt rigtigt, men der var ikke noget rigtigt eller forkert sagde hun. Jeg skulle mærke min krop lige hvor den var, og ikke hvor jeg gerne ville have den til at være. Det var en øjenåbner, accepten. Sådan havde jeg aldrig tænkt på det.

Denne gang blev der åbnet op for ting, og jeg var forvirret.
Efterreaktion:
Vreden har altid været min reaktion på al fysisk og psykisk modstand. Efter 2. behandling var jeg ekstremt vred i ca. 10 dage. Behandlingen havde åbnet op for noget jeg havde gemt meget langt væk og jeg havde derfor denne ekstreme efterreaktion, hvor jeg var rigtig skeptisk og bange. “Jeg tænkte f”uck, jeg skulle bare have ladet være med at lukke op for alt det her”.

Overvældet af lykkefølelser!

3. kropsterapi behandling hos Ida
Da Ida spurgte til mig græd jeg og var vred og frustreret, jeg havde haft rigtig meget stress med arbejde og opgaver som forælder, og oven i det var der alt det her med terapien hos Ida. Jeg følte at ALT var kommet ud. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af det. Pludselig kørte alle smerterne, alle svigtene fra min barndom nonstop i min hjerne, som Pandoras æske der var blevet åbnet på vid gab. Jeg kunne ikke se hvordan jeg nogensinde skulle få det bedre, og jeg ville bare ende mit liv.

Oplevede med stor ømhed mig selv som lille pige

Ida gik hurtigt i gang med behandlingen for at hjælpe mig, og arbejdede med mine spændte muskler. Ida lagde en hånd på min mave, og bad mig om at danne et billede af mig selv som lille. Det ville jeg slet ikke, men Ida hjalp mig på vej. Hun forsikrede mig om at hun var her, og at der ikke ville ske noget. Jeg græd og græd og græd. Pludselig så jeg mig selv som lille og blev overvældet af ømhed. Det var ikke min skyld det her. Jeg havde for første gang en følelse af kærlighed til mig selv, som jeg ikke ville have kunnet manifestere hvis jeg ikke havde set mig selv som lille.

“Jeg havde ikke fortjent at blive tæsket og kaldt grimme navne”

Efter behandlingen var jeg afslappet som var jeg i koma. Jeg var fyldt op med lykkefølelse som varede hele aftenen igennem. Jeg kunne mærke den lille pige under mit ribben, hun kunne bare slappe helt af nu.
Efterreaktion:
Meget meget uventet positiv efterreaktion på behandlingen, jeg havde aldrig regnet med at få det sådan her, eftersom jeg havde det så slemt da jeg ankom til behandlingen.

Angst – Der er ikke noget der er det værd!

4. kropsterapi behandling hos Ida
Jeg var meget ved siden af mig selv i dag, og kunne ikke rigtigt være til stede. Undervejs i behandlingen græd jeg af træthed. Ida arbejdede med mine følelsesmæssige spændinger hvor frygten for sygdom var hobet massivt op.

Jeg blev tvunget til at mærke min egen krop, tvunget til at mærke at den kunne mere end jeg troede. At den ikke ville mig noget ondt. Jeg magtede bare ikke at være syg og træt mere. Ida forklarede at man nogle gange skal stå stille eller ryge et skridt tilbage, før man kan bevæge sig videre og få fremgang. Jeg kunne se at jeg ved at køre mig selv ud på arbejde- og hjemmefronten som jeg plejede, kun gjorde mere skade end gavn. Tror aldrig jeg kan vende tilbage til min gamle hektiske livsstil, jeg kan mærke at min krop og hjerne ikke kan mere. Der er ikke noget der er det værd mere. Jeg vil bare blive rask og nyde livet uden frygt.
Efterreaktion:
Denne gang hjalp Idas ord rigtig meget.

Angsten for at dø!

5. kropsterapi behandling hos Ida
Det havde været en rigtig hård tid mellem jul og nytår. Min angst var totalt eksploderet. Julestress, familie-komsammener, forpligtelser på hjemmefronten, arbejde og presset for at give børnene max hygge, var kulmineret i uafbrudte angstanfald. Alt var Alt Alt for meget. Jeg havde ikke haft to sekunder til at mærke mig selv, og jeg havde endnu ikke lært at tvinge tid af til mig selv. Det var for let at ryge tilbage til hovedløs stress.
Ida sagde vi hurtigt skulle i gang fordi jeg var meget oprørt, og hun fokuserede igen på højre side. Ida trykkede på min muskel der var helt spændt op og jeg græd. Jeg kunne ikke holde det ud og græd over hvor bange jeg var for at dø. Ved at bearbejde musklen i lang tid og Ida forsikrede mig om at jeg var i sikkerhed her og nu, guidede Ida mig igennem smerten. Musklen blev blød og jeg turde give slip.

        Banebrydende forståelse af de mekanismer der udløser min angst!

• Jeg forstod nu mere end alt at stress og overbelastning simpelthen registreres som fare af min hjerne, som resultere i helbreds og dødsangst. Det var en banebrydende forståelse af de mekanismer som udløste min angst. Jeg har sidenhen benyttet mig af en visuel forståelse af min angst. Jeg kan nu mærke mine egne grænser bedre og meget ofte forebygge de slemme angstanfald, ved at lytte og handle på de signaler min krop sender mig.

Efterreaktion:
Jeg holdt fast i den lille success oplevelse jeg havde, hvor jeg turde at give slip.

Finder ro ved at trække vejret dybt, for det har jeg fået med mig.

6. kropsterapi behandling hos Ida
Det var som om at min krop er ved at indfinde ro når jeg kommer ind i behandlingsrummet, som om den ved at lindring er rundt om hjørnet.

Jeg havde endnu engang haft en hektisk uge op til, og havde endda været til tjek hos en speciallæge, noget der normalt ville have sendt mig ud i nonstop angstanfald, men angsten havde ikke fået fat på samme måde som før. Langt fra. Både fordi jeg bevidst var begyndt at gå ind og arbejde med mine tvangstanker om sygdom (og accepterede at de var der), men også fordi Ida kontinuerligt arbejdede med de ting der havde lagret sig i min krop. Undervejs i denne tid havde jeg indset at jeg blev NØDT til at trække tid ud til at trække vejret, og jeg har fået rigtig meget gavn af de mange meditationsapps der findes.

Min selvopfattelse skaber min virkelighed!

Fordi min krop nu på en måde ‘kendte’ rummet og Ida, så kunne jeg hurtigere finde ind til kernen, lagene var skrællet mere af og i denne behandling talte vi meget om min selvopfattelse. De ord jeg bruger om mig selv er med til at holde mig tilbage, og er med til at skabe min virkelighed.  Jeg finder ud af efter denne gang, at det rent faktisk føles rigtig ubehageligt at tale ned om mig selv, noget som jeg ellers har gjort nonstop siden jeg var barn. Jeg voksede op som uønsket person og derfor har jeg aldrig tænkt om mig selv som andet end dette.

Den indre ro opløser min angst.

Jeg fik en totalt ro i dag, endnu engang var det som om hele min krop var i koma. Jeg bevægede mig et skridt længere ind i mig selv, som ikke var betinget af tanker eller følelser, men som et lys der bare var.

• At få sådan en ro når man har lidt af svær angst i så mange år er ubeskriveligt. Det føles som den største gave at få i bare de minutter det varer. Det giver mig håb for at jeg ikke behøver vente til jeg en dag (måske) er helt angstfri.

Det kan jo faktisk godt lade sig gøre at få den her ro i hverdagen. Også selv om alt er hektisk og svært, det lærer jeg her. Jeg har fysisk lært at trække vejret og at mærke mig selv. På trods af at jeg altid har læst enormt meget om angst og mindfullness osv., så har jeg aldrig nogensinde kunne praktisere det som jeg kan nu.  Jeg VED hvordan man gør nu –  min krop ved det.
Efterreaktion:

Det her er en af de eneste få gange i mit liv hvor jeg har følt mig værdigere og stoltere.

1. Det er den vildeste følelse. 
2. Hvis bare jeg kunne føle det her hver dag. 
3. Jeg føler mig stærk.

Min angst er ikke helt væk, men nu kan jeg meget mere

7. kropsterapi behandling hos Ida
Min angst er ikke væk og jeg har heller ikke forhåbninger om at den går væk. Men jeg ved som sagt, hvad der trigger den, og til dagens behandling er jeg bare udkørt. Udkørt af at have spildt (føler jeg) de sidste mange år på at være
bange, træt ind til knoglerne af at være ung og have livet foran mig. Og så ikke kunne være i stand til at arbejde for mine drømme og nyde mine børn og kæreste og mit liv, fordi jeg hele tiden er bange.

Jeg gør store fremskridt!

• Ida siger hun kan se store fremskridt og jeg kan også selv mærke dem. Jeg er langt fra det usammenhængende og rystende menneske der startede behandling for ca. 3 måneder siden. Jeg er mere reflekteret og begynder langsomt at kunne håndtere belastninger en smule bedre. Det kræver stadig at jeg giver mig selv lov til at hvile helt helt ud og lave åndedrætsøvelser mange gange om dagen.

Jeg har lært at trække vejret dybt og det beroliger mig og min angst

Behandlingen har hjulpet min krop til at kunne mestre ind- og udåndingerne. Jeg er bare rigtig utålmodig og udkørt.
I dag er jeg derfor rigtig meget ved siden af mig selv. Jeg kan ikke finde ind til mig selv. Jeg har haft rigtig meget at se til derhjemme og min krop og hjerne er hoppet tilbage til det gamle mønster. Det mønster der er at undgå at deale med det indvendige.
Så jeg stikker af mentalt og fysisk. Det kan Ida mærke og får mig centreret omkring mine spændinger. Først der, efter mange vejrtrækninger begynder jeg at lande, og så indfinder roen sig. Den totale ro.
Efterreaktion:
Jeg har en større kærlighed til min krop. Der er ved at indfinde sig en vane omkring den, som om jeg stoler mere på den og kender min krop bedre. Som en bekendt, og ikke som en fjende. Håber på den kan blive min ven helt på et tidspunkt.

Er jeg overbelastet, reagerer min krop med smerter og angst

8. kropsterapi behandling hos Ida Københavns Kropsterapeut

Da jeg møder op til dagens behandling er jeg rigtig meget plaget af smerter i min lænd, underliv, bækken og haleben. Lige siden jeg startede med at få angst for år tilbage, har jeg oplevet at min krop reagerer med nye symptomer og smerter når den bliver overbelastet. Det er simpelthen så hårdt, når man som jeg har helbredsangst. Jeg føler at jeg efter hver ny episode med frygt og angstanfald omkring en bestemt smerte eller kropsdel, får smidt en ny i hovedet og så starter det hele forfra.

Tidligere traumer der udløser smerter og angst

Som tidligere nævnt har jeg traumer og underlivssmerter efter fødslen af mit yngste barn. Smerterne har altid været mere eller mindre til at holde ud. Men nu er de eskaleret så voldsomt at jeg dårligt nok kan stå op. Oven i det har jeg et arbejde hvor jeg står op i mange timer af gangen, og det er ikke til at holde ud. Min livmoder kramper ufrivilligt hver dag og presser på nedadtil og jeg kan ikke få den til at slappe af uanset hvor meget jeg end prøver. Så helt naturligt er det hvad der fylder da jeg møder op hos Ida.

Jeg har tillid til Ida og at min smerte er okay. Jeg behøver ikke kæmpe imod her.

Ida går i gang med at arbejde med min lænd, og hele området om bagtil hvor smerterne stråler ud til, haleben, baller og så videre. Det gør ondt, men lindrer også helt vildt. Ida fortæller mig at hun oplever dette problem hos mange kvinder, og det hjælper mig på en måde lidt.

Det er meget smertefuldt at ligge på min dårlige lænd, men de mange gange jeg har været hos Ida gør, at min krop har tillid til hende. Jeg har tillid til at smerten er okay, og at jeg ikke behøver bruge mental energi på at bekæmpe den.

Min krop har tillid og genkender efterhånden briksen.

Denne tillid opstår nu helt automatisk når jeg lægger mig op på briksen, men den har ikke altid været der 100%, den er kommet med tiden.

• Nogle af os har meget med i bagagen, som gør at tilliden til andre mennesker ikke er særlig nem at finde frem. Ida har altid haft forståelse for dette. Hun har altid respekteret mine følelser og talt min værdighed op, og med tiden kom tilliden så, og det har rykket mig mange skridt frem.

Undervejs i behandlingen får jeg en rigtig stærk følelse af selvværd. Den følelse kommer ud af det blå. Det kommer uventet og føles euforisk. Som nævnt tidligere, er det meget få gange jeg har haft den følelse i mit liv. Ida afslutter behandlingen med at afhjælpe de spændinger der sidder i mine skuldre og min nakke. Ida får forklaret mig hvordan min krop hænger sammen; hjernen og de forskellige dele af kroppen påvirker hinanden indbyrdes.

Efterreaktion:

Umiddelbart efter behandlingen kan jeg mærke at musklerne i mit underliv arbejder. De efterfølgende par dage er mine smerter endnu mere intense, og det er som forudset. Derefter reduceres de ufrivillige kramper og lændesmerterne markant. Og det på trods af de mange timer jeg igen skal stå op, da jeg vender tilbage til arbejdet.

I denne tid har jeg ikke fået mediteret og jeg har haft sindssygt meget at se til på hjemmefronten (igen), så derfor er jeg endnu mere forvirret over at smerterne er aftaget SÅ meget efter behandlingen.

Kropsterapi opløser mine forsvarsmekanismer!

Med min bevidsthed er jeg klar over at Ida løsner op for min krop og afhjælper smerter. Men det er som om hun gør mere end jeg kan opfatte. Det er som om at Ida på et ubevidst plan rokker ved min krops automatiske forsvarsmekanismer eller dens hukommelse om man vil. Kropsterapi rokker ved min måde at tænke på og ændrer min selvopfattelse

• Jeg prøver nu virkelig at forstå hvor kraftfuld sammenhængen er mellem krop og hjerne. Det er stadig en anden måde at tænke på i vores del af verden som ellers isolerer de to ting. Men at forsøge at tro på koblingen, at virkelig tro på den, gør mig mindre bange.  

Der er sket meget med mig. Min angst har lettet!

9. kropsterapi behandling hos Ida 

Mit underliv, lænd og bagtil har igen generet mig længe da jeg møder op hos Ida. Symptomer som trykken, kramper, spasmer, tyngde og dunkende smerter. Det har gjort mig bange, eller nok nærmere sådan træt og ængstelig.

Så altså slet ikke fuld af frygt på samme måde som før. Der er en stor forskel at spore. Angsten er lettere, den lader sig nemmere vedligeholde af min logik, som min kæreste også hjælper mig med at styrke og huske på.

‘Ja’, siger min kæreste “Der er altid en mulighed for at alle skavanker vi render rundt med i teorien kan være kræft”

“Men hvad er oddsene for at det lige netop opstår på det tidspunkt, hvor du er allermest stresset  med børn og arbejde samt diverse andre forældre ansvarsområder?”

Kropsterapi behandlingerne har gjort mig mere grounded!

Min kærestes tålmodighed og støtte og terapien hos Ida har hjulpet mig til at være mere grounded i min krop, og derfor er jeg bange ja, men jeg er ikke rædselsslagen. Jeg kan på trods af alt, se og mærke en så stærk sammenhæng mellem mit stressniveau og mine fysiske symptomer, at det er 1 + 1 = 2. Logikken er begyndt at vinde mere.

Ida lytter til mig og min frygt og anerkender den. Hun siger at hun alligevel kan se og mærke på mig at jeg har taget store skridt. Jeg er ikke et rystende espeløv som før, og det føles rigtig rart at blive bekræftet i, at jeg altså har opnået bedring.

Jeg nærer dyb mistillid til folk omkring mig!

Inden behandlingen går Ida ind og fokuserer på hele området under navlen og hun kigger på også på min kropsholdning. Hun ser at jeg ikke står så godt fast på underlaget, og siger at jeg spænder op i mit underliv for at kompensere for dette. Hun siger derudover noget som chokerede mig helt vildt, at jeg nærer en dyb mistillid til folk omkring mig, og derfor er konstant spændt op- altid beredt på det værste.

Da Ida siger dette er det som at blive læst som en åben bog. Hvordan i alverden kan hun vide det? Hvordan?

“Hvordan kan hun beskrive mig og mit syn på verden, på andre mennesker, på dagligdagssituationer så præcist, at det gør mig helt paf?”

Jeg har lært at smerte og svære følelser skal holdes inde. Bid sammen og kæmp videre!

Ida arbejder med mine muskler og behandlingen gør ondt, men det føles også samtidig godt. Jeg kan mærke hun kommer ind og får fat i steder der pt. lever deres helt eget liv, muskler jeg ikke på egen hånd kan få fat i eller komme i kontakt med og som giver mig spasmer og smerter. Lige fra første behandling har Ida talt om vigtigheden af at prøve at udtrykke smerte. Det er stadig noget af det sværeste for mig. Jeg har altid lært at smerte og svære følelser skal man holde inde, for du har ingen til at hjælpe dig så hvad nytter det at udtrykke dem. Det er bare spild af energi, bare bid tænderne sammen og kæmp videre. Jeg prøver i dag men det lykkes ikke helt, og det er okay.

Jeg fik følelser af enorm værdighed, glæde og stolthed!

Det er vigtigt for mig at sige til andre der overvejer at prøve kropsterapi, at man kommer igennem rigtig rigtig mange følelser igennem én behandling. I dag lå jeg f.eks. og var helt apatisk og følte at jeg bare ikke magtede det mere, at det ikke nyttede noget som helst, til pludselig at føle en enorm værdighed og glæde og stolthed, uden at jeg har gjort andet end at følge Idas vejledning.

Omtrent midt i behandlingen stopper mine spasmer i underlivet og bagtil. Wauw jeg forstår det simpelthen ikke, det føles uvirkeligt.

Efterreaktion:

Mine spasmer i underlivet stoppede hos Ida og kom ikke igen. Jeg forstår det simpelthen ikke, hvordan i alverden er det her muligt??

I løbet af de uger der er gået har jeg opnået en kæmpe generel bedring i mit underliv og bagtil at det er helt utroligt. Jeg føler mig let igen!

• Nu kan jeg også mærke hvordan et forøget stressniveau med det samme går ind og sætter sig på min lænd. Det er som at trykke på en knap. Alt hænger sammen og jeg kan se mekanismerne nu, klarere end nogensinde før.

Mit dårlige forhold til familien fyldte det hele i dag!

10. kropsterapi behandling hos Ida 

Marts 2018

Dagen før jeg møder op til behandling hos Ida har jeg haft et gigantisk nervesammenbrud. Jeg har ikke sovet ordentligt natten før og havde mareridt. Mit sammenbrud skyldtes pludselig tvungen kommunikation med min familie, som jeg ikke har et godt forhold til, fordi jeg er blevet udsat for fysisk og psykisk vold som barn. Og fordi de stadig den dag i dag har en massiv ligegyldighed og giftighed overfor mig.

• De har aldrig nogensinde været der for mig og har altid udskammet mig og fortalt mig hvor underlig jeg er, imens de giver mig skylden for alt; Selv når jeg i mine mørkeste stunder har sagt, at jeg ikke kan leve mere og derfor ikke kan se anden udvej end at tage mit eget liv.

Jeg kom ud med alt frustration!

Sådan en pludselig SMS var nok til at give mig et nervesammenbrud, og jeg var derfor ikke i stand til at være til stede i behandlingen i dag. Jeg sagde derfor til Ida at jeg havde et enormt stort behov for at tale om hvad min familie har gjort ved mig. Det var hun helt okay med og lyttede til mig imens hun behandlede. Behandlingen i dag gik med at jeg simpelthen kom ud med alt.

Det var derfor umuligt for mig at være til stede i min krop på trods af Idas fortsatte behandling. Jeg havde det af helvede til bagefter.

Kropsterapi er MIT frirum!

Mine behandlinger hos Ida er allerhelligste højdepunkter som befrier mig fra alt dårlig energi, der når at bygge sig op imellem behandlingerne. Det at jeg ikke fik ‘renset ud’ denne gang, var simpelthen så ubehageligt. Det føltes helt seriøst som at have kropslig og psykisk forstoppelse.

Jeg var pissehamrende vred over at mit sted, min behandling, var blevet ‘spildt’ på at tale om de mennesker der har behandlet mig som skrald siden jeg blev født. “Det her var MIT frirum hvor jeg sammen med Ida kunne forsøge at bygge det selvværd op som de havde smadret”

Det at bruge min kostbare tid derinde på dem, var bare ikke til at holde ud.

Alt er rigtigt og intet er forkert!

Ida forsikrede mig om, at intet var gået til spilde. At der ikke var nogen rigtig eller forkert måde at være på under en behandling, og min hjerne forstod godt hvad hun mente, men min krop havde ikke fået den forløsning som den havde brug for og det kunne jeg ikke abstrahere fra.

Efterreaktion

Min efterreaktion har været helt ekstrem. Så ekstrem at jeg gentagne gange i afmagt har været ved at droppe kropsterapien og bare give helt op i livet. Efter sidste gang blev jeg helt tilfældigt (og så alligevel ikke spor tilfældigt) fikseret på det, jeg var sikker på var kræftknuder. Jeg fik angstanfald igennem flere dage. De var så kraftige, at jeg troede jeg skulle dø. Jeg levede ikke, men brugte 8-9 timer om dagen i sengen på at Google mine symptomer.

Jeg kunne overhovedet ikke interagere med mine børn eller min kæreste, på trods af at han ikke veg fra min side. Han forsøgte at hjælpe mig alt det han kunne, endda ved også selv at læse på nettet for at forstå hvordan jeg nåede frem til den konklusion, at jeg havde kræft.

Han så slet ikke det jeg så. Han forsøgte at forklare mig, at det hele skyldtes konteksten med min familie og manglende forløsning hos Ida. Jeg var ikke til at komme i kontakt med.

Min læge mente absolut ikke jeg har kræft!

Jeg kiggede efterfølgende forbi min læge som absolut ikke mente at jeg havde kræft. Det har hjulpet lidt. Men jeg kæmper stadig enormt meget med helbredsangsten og tvangstankerne, og de mange fysiske symptomer som min angst bærer med sig. – Jeg VED at det her heftige tilbagefald skyldes den SMS fra min familie.

“Der er én ting jeg har fået ud af denne gang hos Ida, så er det at indse helt ind i knoglerne, at INGEN har ret til at sende mig ud i en tilstand som denne”

Jeg er blevet mere klarsynet!

Mit gamle skamfulde og selvbebrejdende JEG skulle åbenbart dø før et mentalt friere JEG kunne genopstå.

Og jeg tager et aktivt valg om at tro på at dette tilbagefald ikke har slået mig hjem, men har gjort mig mere klarsynet ift. min videre vej frem.

Det var kropsterapi behandling med forløsning af krop og sind!

11. kropsterapi behandling hos Ida 

April 2018

Min 11. gang hos Ida havde jeg ventet længe på efter alt kaosset sidst. Efter en opdatering fra min side gik vi igang med kropsterapien.

Ida startede med at ryste min krop igennem som hun ofte gør. Det er godt for mig, hvis angst paralyserer hele min krop. Det sætter ligesom kroppen ud af den stivnede tilstand jeg døjer så meget med. Jeg er bevidst om, hvordan min tilstand har stor betydning for mit åndedræt.  At jeg i svære perioder kun trækker vejret minimalt, og strammer hele maven og underlivet ind for at holde sammen på mig selv.

Ida behandler min hals og kraveben. Berøring der får mig til at græde!

Derefter trykkede Ida omkring min hals og kraveben, som gjorde at jeg begyndte at græde i mens jeg rystede på hovedet. På trods af at jeg lige fra starten af hos Ida har fået at vide at det er okay (og godt) at græde, så føles det stadig pinligt og vildt mærkeligt for mig. Ideen om at gråd er svaghed sidder dybt inkarneret i mig, stadig nu.

Det er en svær følelse at sørge og have ondt af mig selv!

Ida siger at det er okay at jeg sørger over ikke at have haft en mor. En mor der ikke har passet på mig som hun skulle. Ida siger “Jeg må godt have ondt af mig selv”

“Ondt af mig selv”?

Den sætning føles helt forkert for mig, og min første tanke er fandme Nej. Vrede og hårdhed er min første reaktion på de ord. Det er mit reaktionsmønster og sådan jeg er kommet videre i livet hver gang.

• “Bare bid sammen og kør videre, uanset om folk gør dig ondt”
• Men jeg forsøger på det og der sker ting der løsner op i mig. Der kommer lidt blødhed et sted.

Det er en åbenbaring for mig, at der er følelser bag smerten!

På et tidspunkt i behandlingen trykker Ida et sted der gør ondt, og jeg udtrykker at det er ubehageligt. Ida spørger så, hvilke følelser jeg har når hun trykker der. Jeg tror der går et par sekunder før jeg forstår at hun beder mig om at koble følelser til smerten, og det giver slet ikke mening for mig fordi smerte er jo bare smerte, tænker jeg. Jeg mærker så efter, og fortæller jeg bliver irriteret, jeg bliver vred- har lyst til at slå nogen og idet hun fortsætter græder jeg pludselig igen for anden gang. Det her er en åbenbaring for mig. På trods af at jeg har gået hos Ida nu elleve gange, så er det som om jeg først fatter det helt nu, eller forstår det på en måde som er på et andet plan end før:

• Under smerten ligger følelser som kun bliver værre af at blive ignoreret. Følelser som har brug for opmærksomhed, nænsomhed og accept. 

Kropsterapi kan bedst beskrives som et løg. Der er mange lag ind til kernen!

Kropsterapi kan bedst beskrives som et løg, hvor lagene gradvist skrælles af. Jeg har erfaret, at de yderste lag er de groveste.  Helt basalt set har jeg lært at trække vejret dybt. Mærke min krop på underlaget. Jeg har lært at lukke øjnene og forsøge at opbygge tillid til at en person rører ved ens krop osv.Det er ting der kan tage noget tid, hvis man som jeg er meget syg/ude af balance.

Jeg føler at jo tættere jeg kommer på kernen af løget, barndom, traumer, smerte, selvværd og overbevisninger. Jo hårdere bliver lagene at arbejde med. Men når et af dem rokkes fri, så sker der ekstreme fremskridt”

Jeg er klar over det er en proces og der er ikke nogen lige vej!

I starten da jeg startede på denne dagbog ville jeg gerne fortælle om et linært forløb hvor jeg gradvist bare fik det bedre og bedre uden tilbagefald. Men sådan forholder det sig slet ikke. De tilbagefald jeg har haft har været sindssygt hårde. De tilbagefald har for mig ageret som en katapult, der sender mig langt længere frem end jeg kunne forestille mig, fra hvor jeg før stod.

Efterreaktion

Efter kropsterapien havde jeg det rart, meget rart. Jeg mærke og følte en ro i kroppen. En lethed, og et mere mentalt overskud til at forsøge at omtænke min angst.

Kropsterapi har frigjort plads til refleksion og ro, der giver grobund for forandring!

Jeg besluttede et par dage efter behandlingen at forsøge at ændre strategi. Jeg traf valget om at ændre på mine handlinger først og fremmest, og ikke vente på at angsten forsvinder helt fra min hjerne en dag. Alle de handlinger jeg foretager mig i forbindelse med min angst, såsom at google, holde vejret ,stivne og mærke på mig selv efter knuder, besluttede jeg mig for at standse helt med. Også selvom det kriblede i fingrene og telefonen lokkede med Google.

• Jeg fik simpelthen nok, og jeg er blevet overbevist om at jeg skal skabe nye strukturer i min hjerne, altså forsøge at tackle angsten bagfra og ikke forfra.
• Det mentale rum jeg har fået, er jeg overbevist om stammer fra kropsterapien;
• Som en skovl har Ida frigjort plads til refleksioner og kropslig ro der er grobund for forandring i mit liv.

Kropsterapi behandling der forløser og letter min angst!

12. kropsterapi behandling hos Ida 

April 2018

Til dagens behandling var jeg meget anspændt. Jeg er i en meget sårbar periode, hvor jeg er begyndt at praktisere alt hvad jeg har lært om angsten, min krop og mine tankemønstre. Det der fælder mig gang på gang er min utålmodighed og frygt for, hvad der kommer til at ske, hvis jeg stopper mere op for at mærke mig selv.

Superwoman er fortid – nye mønstre spirer i mig!

Det er stadig pissesvært for mig at gå fra at være en superwoman der klarede barn, studie, hjem og træning til at være en ‘svag’ person der ikke kan arbejde fuldtid og som farer sammen af frygt flere gange om dagen.

Men når alt kommer til alt ved jeg også at min lyst til at køre afsted med 180 i timen, skyldes at det er rarest at være i gang hele tiden, så tænker og mærker man mindre.  Jeg ønsker ikke længere at gentage det samme mønster.

Kropsterapi har åbnet op for selvaccept!

Jeg har i den seneste tid fulgt Idas råd om at tillade mig selv at mærke de følelser og minder der er svære.

Jeg kan mærke at det er det rigtige at gøre for mig. Jeg fortæller mig selv at det er okay at græde og mærke ubehaget og sorgen i maven når et minde pludselig dukker op til overfladen. Jeg prøver nu`ikke at skubbe det væk. Det er hårdt og svært,  jeg bliver meget tit frustreret og utålmodig. Jeg synes jeg kæmper med at det går for langsomt.

Jeg er helt klar til at give slip på smerten. Gråden vælter ud af mig!

Ida går i gang med behandlingen, og for første gang begynder jeg at græde stort set med det samme. Jeg græder kraftigere end nogensinde før. Jeg kan slet ikke stoppe. Der er så meget smerte indeni. Det bare vælter ud af min krop, uden at jeg har haft tænkt på noget bestemt for at trigge det.

Jeg er som altid stadig genert over at græde foran Ida. Hun forsikrer mig om, at det er godt og at jeg kan være tryg omkring det der sker. Det hjælper mig.

Jeg mærker, vi nærmer os kernen i mit indre!

Efter behandlingen er jeg helt ør i hovedet og tømt helt ud.

Ida siger at jeg nu åbner op meget hurtigere. Det føles virkelig rart at kunne mærke så fysisk fremgang også. Der sker virkelig virkelig meget.

Jeg fortæller til sidst Ida at jeg føler et større behov for at komme oftere til behandling, i takt med at jeg kan mærke at vi nærmer os kernen af mit indre. Ida bekræfter mit behov og forklarer at det skyldes, at alle mine overbevisninger nu rokkes ved.

Alle de tankemønstre og handlinger som har holdt mig i live skal nu justeres fra overlevelsesmode til en måde, hvorpå jeg kan indtage min retmæssige plads i verden og være, ikke bare holde fast i livet med næb og kløer.

Ida siger at ‘hun har en hånd under mig’, og den sætning tænker jeg på efterfølgende fordi den passer så godt. Jeg føler virkelig at Idas hånd under mig hjælper mig til at turde give slip. 

Det er gået op for mig, at min angst er blevet en falsk tryghed for mig!

Jeg ønsker så inderligt at turde føle glæde over min mand og børn og mig selv, uden at være bange for at de derved bliver taget fra mig. Jeg prøver at forstå at jeg ikke kan skærme hverken dem eller jeg fra livet ved at holde fast i angsten. Det er gået op for mig at angsten er blevet en slags falsk tryghed for mig.

‘Hvis jeg bare bliver ved med at være bange og på forkant med alle symptomer og værst tænkelige scenarier så kan jeg holde min familie og jeg i sikkerhed’

DET VED JEG NU –  IKKE ER RIGTIGT! Det eneste jeg opnår er at undlade at leve.

‘Jeg forstår hvorfor du reagerer som du gør krop og hjerne. Det er på tide at give slip’

Efterreaktion

Ingen angstanfald overhovedet. Min familie er begyndt at række ud til mig og det hjælper helt vildt meget. Jeg øver mig nu også i at åbne op. Tillid skal genskabes.

Jeg begynder at kunne skelne mere mellem hvad der er stress og hvad der er angst. Jeg mærker overbelastningen meget hurtigere end før. Det gør at jeg nu oftere kan stoppe op, og undgå at det udvikler sig til angstanfald. Rigtig rart.

Jeg haft tilbagefald. 6 års ubehandlet angst har sat sine spor!

13. kropsterapi behandling hos Ida 

Maj 2018

Op til dagens behandling har jeg det rigtig slemt. Jeg har haft selvmordstanker dagen før samt om morgenen. Jeg har skrevet den ene besked efter den anden til min kæreste, hvor jeg fortæller at jeg ikke kan fortsætte. Jeg er så træt så træt og jeg ved også godt det skyldes ekstrem overbelastning med forældreopgaver, som jeg har haft så mange af den sidste tid. Det hjælper mig selvfølgelig ikke i situationen, jeg er lammet af sygdoms- og dødsangst.

Min utålmodighed rammer mig hårdt!

Da jeg træder ind af døren til Ida kan hun med det samme se at der er noget galt. Jeg bryder sammen, da jeg sætter mig ned. Jeg føler ikke at jeg kan kæmpe mere. Det virker på det tidspunkt som om at hver gang jeg træder et skridt nærmere mit mål, så rykker det sig en tand længere væk. Afkastet synes ikke at opveje arbejdet bag. Det er som en sisyfosopgave. Stærk ubehandlet angst gennem 6 år har sat sine spor.

Jeg har brugt hash, alkohol og fortrængning som min overlevelsesstrategi!

Det virker så meget mere tillokkende bare at lukke af for det hele og bruge alkohol og hash og fortrængelse som overlevelsesstrategier, end at arbejde hen imod (en drøm om ) et liv uden angst.

Jeg føler på det tidspunkt, jeg er så skadet, at jeg ikke kan helbredes nogensinde. Jeg tænker at min dårlige barndom åbenbart har defineret mere af mit liv end jeg troede.

På briksen sker forløsningen umiddelbart. Min anspændthed slipper sit tag!

Ida lytter og får mig op på briksen for at gå i gang med behandlingen. Jeg græder igen, ligesom sidste gang, meget hurtigere end jeg har gjort alle de andre gange.

Det er som om at min hjerne og krop i højere grad har lært at koble følelser af vrede og afmagt til den relevante følelse der ligger under. I dette tilfælde sorg, som så kommer ud i gråd og forløsningen sker.

“Mit hoved er som i en sky. Alt er helt tåget”

Da jeg ligger på briksen og får grædt, bliver den frustrerende magtesløshed omdannet til en slags erkendelse af overgivelse. En overgivelse til det faktum at jeg ikke kan styre livets gang. “Det er ikke mig der kan bestemme om mennesker eller jeg selv skal leve eller dø. Det er ikke i min magt”

Ida fortæller mig at min angst hænger sammen med en kæmpe ansvarsfølelse overfor hver eneste detalje i mit liv.

Hvert eneste lillebitte område skal jeg gøre rigtigt og hver eneste tænkelig dårlig hændelse skal forebygges. Den kontrolfølelse er for meget at gå rundt med.

Min frygt handler om mig selv!

Hun forklarer mig at den frygt jeg eks. har for at mine børn skulle gå rundt og være kede af det indeni, at de skulle mangle noget, at der sker dem noget, ikke handler om dem, men om mig. Det er mig der skal lære at give slip og ikke forsøge at gribe ting før de sker. Jeg ved inderst inde at hun har helt ret.

• “Alt kan koges ned til at acceptere at livet ikke lader sig kontrollere”

Jeg mærker selvaccept, mildhed og værdighed omkring min væren i verden!

Imens Ida arbejder med min krop og guider mig i min vejrtrækning, mærker jeg pludselig min plads i universet. Jeg ser og mærker hvordan at vægten tages af mine skuldre og en accept og en mildhed og værdighed omkring min egen væren som menneske. Det føles så vidunderligt, der er ro og behagelig summen i hele kroppen og hovedet.

Efterreaktion

I tiden efter behandlingen har jeg fastholdt min ændrede handling med ikke at google overhovedet. Jeg har været hos lægen uden at gøre brug af de ekstra undersøgelser jeg blev tilbudt. De ting er en kæmpemæssig succes for mig.

Jeg har haft et enkelt sammenbrud og ved det igen skyldtes, at jeg har haft for mange forældreopgaver der har kørt mig helt ud fysisk.

Stress trigger min angst!

Det er nu med en bevidsthed på hvilke mekanismer der har ført til det her. Jeg ved at jeg må og skal arbejde med at give mere slip. Jeg arbejder nu på at finde en fast morgen- og aftenpraksis, hvor jeg får helt ind under huden at livet ikke lader sig kontrollere.

Arbejdet med Ida er som tidligere nævnt i dagbogen, nu nået til mine grundlæggende overbevisninger. Og derfor ser jeg en ændret livsstil som nødvendig for at støtte op om de tanker og handlinger jeg er nødsaget til at ændre på.

Jeg er blevet bevidst om, hvor ofte jeg forlader mig selv!

14. kropsterapi behandling

Maj 2018

Denne gang var jeg meget indstillet på at ikke lade andre mennesker og ting påvirke dagens behandling hos Ida. Jeg har haft så mange små angst-succeser op til i dag, så derfor kunne jeg nemmere abstrahere fra disse elementer.

At kunne abstrahere fra omverdenens ansigter, lyde, forventninger, pligter osv., har altid været svært for mig. Til en typisk behandling hos Ida suser de elementer altid ind og ud af hovedet igennem den tid jeg ligger på briksen.

Sommetider lykkes det mig at fokusere helt på min indre verden. På andre tidspunkter suser der et helt katalog af mennesker gennem min hjerne.

• Mennesker jeg gerne vil imponere og være nogen overfor.
• Mennesker der har gjort mig ondt.
• Mennesker der har svigtet.
• Mennesker jeg vil, men som ikke vil mig for den jeg er, osv..

Så at kunne møde op til behandlingen og at have efterladt alle de ting mentalt, var virkelig virkelig rart.

Jeg kunne give slip på alt det ydre og synke dybere med tillid og nysgerrighed!

I gennem hele behandlingen kunne jeg trække vejret vejret helt ned i maven og helt op i skuldrene. Det var første gang det havde varet fra start til slut. Jeg kunne også holde øjnene lukket næsten igennem hele forløbet; også en ting der altid er svært for mig. Mine øjne kan normalt godt lukke i, men de sådan sitrer- er kun lukket på overfladen og jeg åbner dem altid mange gange igennem behandlingen, når det bliver for svært at være i det der nu er.

I dag eksperimenterede jeg med at lukke øjnene, synke dybere ind i mørket.

At lukke øjnene rigtigt, med tyngde og tillid, og prøve at undersøge mit indre liv med mere nysgerrighed. Det var mærkeligt og svært, og jeg er glad for jeg prøvede det.

Efter behandlingen fortalte Ida mig at hun kunne mærke en kæmpe forskel på mig. Jeg trak vejret helt ned i maven og min krop var i gang og tog imod.

Efterreaktioner

Ikke rigtig noget faktisk, bare lethed!

Medicin stop udløste min dødsangst!

15. kropsterapi behandling

Juni 2018

Til dagens behandling hos Ida er jeg meget bange. Jeg var holdt op med noget medicin nogle dage forinden. Jeg havde i samme omgang læst om bivirkninger, der havde skræmt mig fra vid og sans. Medicinen jeg havde taget i 2,5 år stod der nu pludselig dumme ting om på nettet. Præparatet viste sig at øge risikoen for kræft ret meget skrev de. Det havde været en af de mest rædselsslagne tidspunkter i mit liv.

Trods pauser i mine angstanfald, så skulle jeg ned og vende igen!

Jeg havde i dagene op til behandlingen rystet og grædt og skreget af skræk så slemt, at jeg havde tænkt at ‘nu ender jeg det her’. Jeg kunne simpelthen ikke mere, og jeg havde derfor googlet hvordan man begik selvmord. Igen, efter lang tids pauser var jeg endt her igen med et meget konkret ønske om at dø, fordi livet aldrig synes at stoppe med at give mig hårdhed.

Jeg er aldrig før kommet over den værste del så hurtigt som nu!

Men, der VAR forskel på denne episode, den skilte sig ud fra de andre. Mit angstanfald havde denne gang varet uafbrudt i ca. 3 dage. Også selv om det nok var den allerværste episode jeg har haft nogensinde, så var jeg paradoksalt nok kommet over den værste del hurtigere, end med samtlige angst episoder jeg nogensinde havde haft.

Jeg var bange og smadret efter 3 dages angst helvede. Ida lyttede og gik i gang med behandlingen.

Jeg udbrød til Ida at jeg havde brug for at verbalisere min frygt, min fortrydelse og min vrede. Ida gav mig det rum der skulle til for, at jeg kunne få det hele ud, og gav mig hendes perspektiver på det også.

Det hjalp rigtig meget. Som at blive tømt ud og få tryghed.

Jeg har lidt af angst siden jeg var barn!

Min helbredsangst er kort sagt bundet i kontrol, og blev udløst af en traumatisk hændelse.

Men jeg har haft angsten siden jeg var barn, har jeg siden fundet ud af.

Min angst vil gerne have mig til at tro, at hvis jeg bare er på forkant med samtlige symptomer i verden, samtlige potentielle fare scenarier i verden, samtlige forebyggelsestiltag osv., så kan jeg undgå død for mig selv og mine børn og min kæreste.

Hvis jeg, med andre ord, blot formår at være en omvandrende læge, forsker, sportsudøver, diætist, bioanalytiker, børnelæge, psykolog m.m., så kan jeg undgå at nogen i min familie dør.

Min krop blev afspændt ind til benet!

I den sidste tredjedel af behandlingen fik jeg pludselig voldsomme smerter i hele kroppen og den knækkede og værkede. Ida forklarede mig at det var voldsomme spændinger jeg havde haft igennem de sidste par dage der løsnede sig. Jeg havde været spændt så hårdt op og paralyseret af frygt, at jeg ikke havde bemærket nogen smerte.

Behandlingen gjorde så godt, Idas ord og feedback gjorde så godt. Jeg er meget taknemmelig. Tak Ida. Tak.

Efterreaktion:

Der sker meget med mig. Jeg kan mærke jeg er ved at lære mig selv at kende.

10 helt konkrete forandringer, der betyder jeg er på rette vej.

• Jeg føler ikke længere det samme behov for at hoppe over i andre menneskers benhalvdel for at være ekstra sød, ekstra høflig, ekstra imødekommende.
• Jeg er venlig med respekt for egne grænser. Jeg udtrykker mig nu kun ekstra kærligt hvis jeg har lyst til det.
• Jeg behøver ikke at gøre noget ekstra for at få folk til at lide mig fordi jeg er efterhånden ret ligeglad.
• Jeg er ved at lære mig selv at kende.
• Jeg er nu begyndt at sige nej til ekstra arbejdsopgaver. Jeg har lært af mine erfaringer, der viser at stress trigger et angstanfald.
• Jeg er stille og roligt ved at opbygge en kerne indeni. Eet mig der ikke skylder nogle mennesker noget.
• Jeg prøver at få motion fordi det gør min krop træt og gør at jeg kan sove tidligere og derudover føler mig roligere og mere let næste dag.
• Jeg prøver at undgå alkohol og sukker og mærker tydeligere hvordan de ting påvirker min krop negativt.
• I dag kiggede jeg med venlige øjne på min krop der havde løbet dagen før. Det er flere år siden jeg har følt det sådan her.
• Jeg håber det bliver ved.

Klik her for at svare eller videresende

Har du lyst til af følge Camilla i hendes fremskridt?

Så kan du følge med her på siden og læse hvordan det går efter hver behandling. For hver behandling skriver Camilla dagbog og sender til mig. Det bliver lagt ind her på siden uredigeret i dets fulde længde.

Du er meget velkommen til at kommentere eller komme med dine egne erfaringer med angst. Du må meget gerne  fortælle her, hvad der har hjulpet dig til at få det bedre.