Kropsterapi er fysisk og psykisk
Kropsterapi er fysisk og psykisk. Kropsterapi behandler og frigør fysiske og psykiske spændinger. Når det igen går den rigtige vej, krop og psyke har fået den opmærksomhed der var behov for, mærkes eller føles der er tyndet ud. Ingen anmassende tanker. Meget har fundet ud eller sin plads. Kom du med en usikkerhed om noget som fylder, er den højst sandsynligt forsvundet.
- Kropsterapi når psykisk smerte bliver fysisk er hvad lige dette blogindlæg handler om.
- Kropsterapi er at forbinde krop og psyke.
Lad mig komme med et eksempel.
Jeg oplevede, at denne kvindelige klient var ved at drukne i sin egen sorg og historien om sig selv. Den historie udtalt med ord, der kun gjorde ondt og holdt ved og begrænsede hende i at leve livet fuldt ud.
Bygge bro tilbage mellem det sårede barns verden og den voksnes verden.
Vi arbejdede med hendes åndedræt samtidig med, at jeg bevægede bestemte steder på kroppen. Der var gråd, og det var som om den gråd var endeløs. Som om hun kunne blive i det i timevis. Det hænder ofte, at der sker en følelsesmæssig forløsning, og følelserne strømmer frem. Det er ikke altid nok, og i dette tilfælde oplevede jeg, at der var et sted hun blokerede i hendes egen sorg. Hun sad fast i den og det havde hun gjort i årtier. Den sorg betød, at hun grundlæggende var angst for livet.
Kobling mellem det dybt sårede hjerte og erindringer i hovedet.
Jeg bad hende dele med mig, der på briksen i behandlingen, hvad sorgen handlede om. Hun beskrev, noget helt aktuelt. En sårethed, en dyb afmagt og gav klart udtryk for en grundlæggende mistillid til andre mennesker. Dybden, kvaliteten og graden af disse følelser, at være så dybt såret, oplevede jeg stammede fra hendes barndom, men den udløsende situation var en voksen situation. Hun blev i stand til sammen med mig at bygge bro tilbage til det sårede barns verden og en voksen verden. Det stod klart, at hendes måde at tænke og føle den nutidige situation på, lå tilbage i et tidligere mindre udviklet stadie af hendes liv.
Sorgen fik stemme og ord
Fordi hun kunne dele tanker og følelser med mig, give sorgen stemme og ord og græde det ud, så kunne hun forbinde at være såret dybt i hjertet med erindringer i sit hoved. Hukommelsen blev levende. Hun kunne rumme de stærke følelsers energi. Hun fik sat ord på sin egen sandhed i mødet der med mig. I den tilstand opstår der billeder, der sker genkendelse. Det er som følelser der har været bedøvet, de bedøvede følelser får liv igen. Følelser der nu ikke mere er fremmedgjorte, der er ikke mere dele af personen som er fremmede. De følelser er kraftfulde, man kan sige personen oplever at noget stort, en energiudladning finder sted. De billeder tilsammen med italesættelse af følelser, når de følelser får ord at gå på, der bliver udtalt for første gang. Her er klienten “hvad hun er” helt og aldeles – herfra kan hun blive noget andet.
Hold fast i det nye gode, som skal få lov at fylde.
Hendes oplevelser gennem livet var ikke mere adskilte. Der skete noget med hendes selvforståelse og det arbejder videre i hende og har brug for tid til at blive fordøjet. Det er vigtigt at tage de nye indsigter med sig, billederne og oplevelsen som vil skifte form med sig ud i verden. Det er vigtigt og afgørende at holde fast i oplevelsen at have taget afsked med noget gammelt og lade det nye fylde.
Hjælp til Ikke at holde “fast” i fortidens smerte
Jeg erfarer jævnligt i mit terapeutiske arbejde, at det er en nødvendighed ikke at skære fortiden væk, som noget der er dødt. Det er fortiden ikke. Den ligger gemt i kroppen, det huskes i cellerne og af nervesystemet. Der opstår situationer, hvor jeg oplever og mærker hos klienten, at det er gamle tilbageholdte følelser, der har brug for at se lyset og at klienten drager omsorg for sine egne oplevelser, og giver sig tid til at fordøje de tidlige oplevelser. Hensigten er aldrig at hænge fast i fortidens smerte. Hensigten er at opleve den i kroppen og forstå den. Forstå hvilke mønstre der kan være knyttet til den tidlige smerte, det giver plads til en fornyelse af kroppens puls. Vi kan tale om at smerten forsvinder.
Kropsterapi er fysisk og psykisk. Læs her hvordan!
Jeg har oplevet med en mandlig klient, der går i et forløb hos mig. Han var klar og holdt ikke noget tilbage, derfor gik han ind i en oplevelse, at være et kort øjeblik i fortidens smerte fra nogle dybereliggende lag omkring et område der var blevet bearbejdet igennem flere behandlinger. Hans krop arbejdede både stemmemæssigt i flere lag, kroppen havde brug for at rive sig løs, bugtede sig i slangelignende bevægelser, som om noget stort og ufremkommeligt skulle finde kraft til at komme igennem kroppen og ud. Her er kropsterapi meget fysisk og psykisk. Fysisk blev spændinger i lyske og hofte opløst og benet blev meget lettere.
Den klient havde ingen parader oppe, der var givet slip på alt kontrol. Der er ikke smerte forbundet med den oplevelse, det er kroppen der tager over, der er ingen tanker, kroppen ved hvordan den skal justere sig og give slip på dybere spændinger. Det sker ikke ud af den blå luft, det kommer fordi personen er klar til at give slip på noget der holder fast. Klienten er der på det tidspunkt, hvor der er fuld tillid til sig selv, og er et sted langt fremme i en proces, der tillader at være åben og nysgerrig. Det betyder ikke og er langt fra, at klienten styrer eller har kontrol over noget. Det er hvad tillid handler om her, at være der og stole på, at det er som det skal være.
Kropsterapi giver slip på fysisk og psykisk smerte
Kropsterapi er at gå en ny vej. Det er helt individuelt, hvornår man er der, hvor man har lyst til at være. For nogen er det få behandlinger. Eller det er et forløb, du har noget du vil arbejde med. Måske er det en skulder som gør ondt eller en lænd der smerter, spændt og måske er låst. Jeg løsner den og det tager et behandlinger. I det hele taget er smerte noget vi skal tage os af. Københavns Kropsterapeut hjælper dig på vejen til:
- Blive smertefri.
- Få en bedre kropsholdning.
- Mærke dine behov.
- Mærke dine grænser.
- Sætte dine grænser.
- Turde sige fra.
- Turde stå op for dig selv.
- O.s.v.
Læs andre steder her på hjemmesiden mere om, hvad du kan få ud af kropsterapi. Vi kan også tage en snak om det du går med.
Mange sender mig mail og andre ringer. Du er altid velkommen til at kontakte mig på den måde der kan passe dig bedst.
