Ondt i skulderen – Kropsterapi behandling af skuldersmerter
Mange mennesker går rundt med ondt i skulderen, det kan være fra skulderskader, et betændt skulderled eller stamme fra en måde at bære sin skulder på. Mange oplever et skulderled der bliver stift og som giver smerter i skulder, nakke eller arme. Det kan være, at du bliver vækket af smerter fra skulderen. Din styrke er nedsat i hele området. Du har måske kronisk smerte, smerter i jag eller smerte som stråler ud i armen. Bevægeligheden af arm og skulder er betydelig indskrænket.
Jeg har mange klienter, der kommer med ovenstående symptomer. Skulderproblemer kan skyldes traumer, eksempelvis fald på skulderen, men årsagen kan også være overbelastning eller fejlbelastning. Men det kan også være problemer der bunder i psykiske årsager. Ofte forsvinder smerterne, og den naturlige bevægelighed kommer tilbage. Klienten får de det godt igen efter et par behandlinger.
Kvinde med leddegigt med arm-og skulder smerter blev smertefri
Senest har jeg behandlet en kvinde med leddegigt og en skulder der gjorde ondt hele tiden. Hun havde svært ved at løfte armen uden, at det gjorde ondt. Det betød, at hun ikke kunne strikke uden, at have slemme smerter fra skulder og arm. Tilstanden gav en overbelastning af hele øvre ryg, som følge af symptomerne fra skulderen.
Nu kan klienten strikke igen, stivheden fra nakke, skulder er væk og skulder og arm kan løftes.
Ofte kan man pege på et sted, der gør ondt, men da skulderen er så komplekst et led kan smerterne komme forskellige andre steder fra. Smerten kan således trække op i nakken fra skulderbladet, eller modsat. Smerten kan trække ned i armen eller ned bag skulderbladet. Smerten kan også sidde fortil på skulderleddet.
Ondt i skulderen betyder indskrænkning af bevægelighed.
Et helt generelt problem kan være at løfte armen fremad eller ud til siden og op over hovedet. Nogle oplever, at de ikke kan sove for smerten, og kan måske ikke sove på den side, hvor smerten sidder. Man kan have problemer med helt konkrete ting som at trække sine bukser op, have hånden i lommen eller få en trøje over hovedet, dreje på rattet i bilen eller hælde med en kande.
Smerten kan føles som en ’murren’, en stikkende eller brændende fornemmelse eller føles som en kniv stukket ind i skulderen.
Din holdning har stor betydning for skulderen og kan være årsag til problemer og smerter i skulderen. Hvis det er tilfældet skal skulderen korrigeres eller muskulaturen omkring skulderen skal normaliseres (nogle muskler er måske på overarbejde og nogle laver slet ikke noget).
Hvor hurtigt kan du opleve bedring?
Det er meget forskelligt. For nogen er det allerede et par behandlinger der giver stor bedring eller helt fjerner smerter og øger bevægeligheden og for andre tager det længere tid.
Læs her hvad Dorte som har levet med smerter fra skulderen over lang tid skriver om kropsterapi behandling.
“Har haft slemme muskelsmerter omkring højre skulder i flere måneder. Spist stærke smertestillende piller, fået akupunktur og masser af massage, men disse behandlingerne holdt kun smerten lidt fra livet. Bliver anbefalet at prøve kropsterapi hos Ida. Efter den første behandling blev mine smerter kraftigt reduceret, efter anden behandling er smerterne helt væk. Det er ikke sidste gang at jeg skal have behandling hos kropsterapeut Ida.”