Det sunde åndedræt
Generelt når jeg behandler, indgår klientens åndedræt altid som et vigtigt og grundlæggende tema. Ved at have fokus på det sunde åndedræt, og hvordan vi egentlig trækker vejret, får vi et fantastisk redskab, som er lige ved hånden.
Ved at give åndedrættet lidt opmærksomhed, kan vi faktisk hjælpe os selv, til at trække vejret bedre. Til stor gavn for vores helbred, da det i grad er afhængig af, hvordan og hvor meget vi trækker vejret. Jeg er sikker på, at mange sygdomme ville kunne undgås, hvis vi trak vejret ordentligt. Det kan måske være lidt svært, at forstå at åndedrættet hænger sammen med, om man har forhøjet blodtryk, lungebetændelse, er deprimeret, har hovedpine eller er stresset. Men det hænger sådan sammen, at åndedrættet påvirker cirkulationen i kroppen. Det betyder at det påvirker lunger, hjerte, blod og lymfesystem. Hvordan kroppen skiller sig af med affaldsstofferne. Dit åndedræt påvirker din fordøjelse, dit hormonsystem, dit nervesystem. Ja, selv dine tanker og følelser.
- På det fysiske plan, betyder din vejrtrækning hvor meget ilt dine celler får tilført.
- På det psykiske plan kan det betyde mindre stress, bedre koncentration og større overskud og energi.
Hvordan vi trækker vejret påvirker måden vi handler på, når vi føler os udfordret. Eller når vi er udfordret, påvirker måden vi trækker vejret på, hvordan vi handler. O.s.v.
Man kan godt sige vi er styret af, hvordan vi tænker og handler alt efter hvor dyb vores vejrtrækning er.
Dit åndedræt får mere liv i en behandling.
Vejrtrækningen, det sunde åndedræt er et vigtigt tema i en kropsterapi behandling hos Københavns Kropsterapeut. Så set i lyset af alle de fordele, et naturligt åndedræt giver os på mange planer, er det for mig noget af det klogeste at give åndedrættet opmærksomhed, for at holde sig sund og rask, have evnen til at mærke sig selv, bruge alle vores sanser og handle efter vores hjerte. Og ikke mindst betyder det sunde åndedræt, at vi er mindre impulsstyret.
Jeg arbejder i kropsterapien med at krop og psyke uløseligt hænger sammen, det betyder bl.a. at i kropsterapien ikke at anskue smerte som et isoleret kropsligt eller mentalt problem, men mere som en ubalance i systemet.
Kropsterapi bygger bl.a. på, at vores personlige historie eller fortolkninger af samme, traumatiske hændelser og dagligt stress sætter permanente spor i kroppen. Det kan sagtens være noget man ikke mindes. Det vigtige er at, summen af det vi har været udsat for gemmes og lagres i kroppen. (Man kan tale om, at kroppen har sin helt egen “intelligens”) Det kan komme til udtryk som sygdom, muskelspændinger, hæmmet vejrtrækning eller at vi ubevidst holder pauser i vejrtrækningen. Kroppen er mindre fleksibel og der er nedsat bevægelighed, og der er sikkert midlertidige eller kroniske smerter.
Københavns Kropsterapeut skaber bevidsthed på åndedræt.
Jeg arbejder i behandlingerne med at skabe en bevidsthed hos klienten, om hvordan kropslige gener, kan opstå og udvikles som følge af følelser, tanker, holdninger, og krops- og vanemønstre. På den måde er det muligt at arbejde både kropsligt og psykisk med de ting. Jeg som kropsterapeut ser og mærker kroppen og de reaktioner der spontant opstår. Jeg italesætter det hvis det er nødvendigt og det betyder ofte, at klienten ser sin egen livshistorie i et helt nyt lys. Det er her i behandlingen, der opstår mulighed for at skabe forandring dybt indefra og jeg har oplevet mange gange at klientens smerter forsvinder.
Vil du optimere din krops velvære så prøv nedenstående vejrtrækning.
Med dybe vejrtrækninger helt ned i maven og en sukkende, fri udånding nærer vi vores krop på den bedste måde. Vejrtrækningen skal gå ind gennem næsen, hvor luften renses, varmes og fugtes. Dernæst ud gennem munden med et blødt og ubesværet suk.