Kropsterapi er en kropsbehandling der inddrager det hele menneske. Kropsbehandling, mere end bare massage, er for alle der har muskelspændinger, smerter i muskler og led. Eller døjer med ødemer, vand i kroppen, hudproblemer, eller problemer der stammer fra maven eller irriteret tyktarm. Det meste af hvad vi døjer med har rod i noget psykisk. Det er symptomer på noget der stammer fra måden vi er i livet på. For eksempel er spændte skuldre eller en stiv nakke symptomer på stress eller noget i dagligdagen der har betydning for at vi spænder musklerne. Når vi spænder musklerne i længere tid, måske så lang tid, at det bliver en kronisk muskelspænding et bestemt sted, får det indflydelse på andre steder i kroppen. Det kan være du får hyppige hovedpiner, eller maven ikke fungerer så godt, det kan være du mærker træthed i lænden eller dit knæ er ustabilt.