Tlf: 4131 8199 | Email: ida@koebenhavnskropsterapeut.dk
  • Koebenhavnskropsterapeut Mand Finger Paa Skulderblad Med Arm I Bevaegelse
  • Koebenhavnskropsterapeut Mand Med Albue Paa Laenden Og Haand Paa Firkantet Laendemuskel
  • Koebenhavnskropsterapeut Mand Med Albue Under Skulderblad
  • Koebenhavnskropsterapeut Kvinde Med Haender Paa Mave Ind I Maven

Reiki Healing klient historier med Reiki

Reiki Healing, læs klienters erfaringer og historie med Reiki Healing.

Jeg bliver til stadighed positiv overrasket og taknemmelig over hvad Reiki Healing kan gøre for den enkelte klient både på det fysiske og psykiske plan.

Reiki Healing i et intensivt behandlingsforløb.

Jeg vil beskrive 3 klient historier i denne blogpost. De 3 kvindelige klienter i de 3 cases har modtaget et intensivt behandlingsforløb med Reiki Healing. De er alle startet et forløb med 5 healinger givet indenfor 10 dage.

Det behøver ikke altid være så intensivt, men fordelen er her, at det virke udrensende, afgiftende og booster kroppens egne selvhelbredende kræfter. Derefter har alle kvinderne fortsat med at modtage Reiki Healing med et interval på omkring 1 til 2 uger i mellem behandlingerne over et par måneder.

Reiki Healing gav klienten et stærkt immunforsvar og blev befriet for sine årelange symptomer

Case 1.

Kvinde først i 20èrne. Hun har i mange år lidt af et svækket immunforsvar, der viste sig ved, at hun sommer, som vinter var modtagelig for virus og bakterier. Hun har i mange år næsten konstant været forkølet, lidt af dårlig hals, betændelsestilstand, feber og influenza. (Hvorvidt dit immunsystem fungerer godt eller dårligt handler i høj grad om, at det er dit immunforsvar, der beskytter dig mod forkølelse og andre infektioner) Kroppen havde ikke den ekstra modstandskraft, der skulle til for, at  kroppen selv kunne bekæmpe begyndende infektioner. Efter det første behandlingsforløb var alle tegn på sygdom elimineret. Immunforsvaret var styrket og klienten har i skrivende stund efter 5 måneder været befriet for symptomer på sygdom.

Reiki Healing betød at hun kunne slippe sin angst

Case 2.

Kvinde først i 20èrne. Et menneske der bekymrer sig meget, er analytisk og har ofte tankemylder og søger svar på det meste. Hun blev udsat for gentagen chikane og trusler fra syg mandlig nabo. De hændelser gav stress, angst med daglig indre uro, hjertebanken og søvnproblemer. Kroppen signalerede en konstant parathed overfor fare.

Der er efter det intensive behandlingsforløb mere ro og balance i krop og psyke. Føler sig mere rolig nu og har givet slip på angsten, og en overbevisning om, at der vil ske hende noget grimt igen. Klienten modtager fortsat healing månedlig for at fortsætte den proces mod, at kroppen lagrer større balance i både krop og sind. Arbejdet med en følelsesmæssigt lettelse og at kunne stå med sig selv. Reiki Healing giver hende det.

Reiki Healing gav grounding og balance i psyken

Case 3.

Kvinde i 40érne. Været igennem brystkræftforløb. Urolige spjættende ben der gerne ville løbe væk fra kroppen, kropslig uro og utryghed, trykken for brystet, tankemylder og flere andre symptomer på at være i en stresstilstand. Mentalt svært ved at forlige sig med kroppen efter operationen som følge af brystkræften. Kroppen viste tydelige tegn på uforløste traumer, uforløste følelser og manglende grounding.

Gennemgik et forløb med først 6 gange givet over 12 dage. Derefter 6 behandlinger givet over et par måneder. Der skete meget hurtigt en positiv ændring i psyken. En indre ro og accept, af det der var overgået hende. En indre fred og en given slip på det uforløste.

Hvordan påvirker Reiki Healing krop og sind positivt?

1. Støtter kroppen egen evne til at helbrede sig selv.
2. Virker afslappende og afspændende på muskler.
3. Beroliger kroppens nervesystem.
4. Indretter sig efter modtagerens behov.
5. Afhjælper træthed.
6. Giver energi og afhjælper stress symptomer.
7. Arbejder på depression, angst og fobier.
8. Arbejder på ledsmerter o. m. a.
Jeg vil altid være forsigtig med, at give nogen løfter eller påstå, at den enkelte vil får noget bestemt eller specifikt ud af Reiki Healing. Du kan læse meget mere om, hvad jeg skriver om Reiki Healing her
eller læs om Reiki Healing Hvor stammer det fra? og Hvad er historien bag Reiki Healing?
 Jeg kan også anbefale, at du læser hvad andre skriver om Healing.
Klienters erfaring med Reiki Healing
Blogpost klienters erfaring med Reiki Healing

Glade klienter

  • At blive behandlet af dig er en rejse for mig indeni. Når du gennemgår min krop, bevæger jeg mig i fortid og nutid. Jeg oplever dele af min livshistorie. Jeg bliver ikke dybt ked af det, jeg oplever mere, at det er en god fornemmelse og gør mig glad, at jeg der i dit rum kan give mig egen omsorg. Der sker så meget med mig på briksen, som tager mig videre ud af en vej, jeg har lyst til at udforske nærmere. Det er en blid form for terapi, som er svær for mig at sætte ord på. Kun at det opleves så rigtigt for mig, og jeg ser frem til hver tid hos dig.

    Knus fra Lotte

  • Jeg var netop blevet sygemeldt med alvorlig stress. I flere år har jeg haft muskelspændinger, ondt i hovedet, i ryggen, nakken og i armene. På det sidste udviklede det sig til vægttab, søvnløshed, koncentrationbesvær og ondt i tænderne.
    Efter flere behandlinger hos dig, fik jeg troen tilbage på, at det ikke behøver at være sådan. Jeg har det så meget bedre i dag. Jeg synes jeg har opdaget mig selv på helt ny måde. Mine muskelspændinger og min hovedpine, kæbespændingerne som gav mig ondt i tænderne er næsten væk. Du har givet mig nogle værktøjer med som jeg dagligt bruger.

    Kirsten, Filialchef

  • Behagelig behandling. Ida er meget dygtig til det hun laver. Jeg havde pådraget mig en slem hjernerystelse med en blivende skade og havde stadig mange symptomer et år efter ulykken.
    Ida har behandlet mig med Kranio Sakral Biodynamic Terapi. Det er en dybdevirkende, rolig og behagelig behandlingsform.
    Jeg fik 6 behandlinger med 2 ugers mellemrum og det ændrede meget og har gjort stor forskel på min tilstand før og nu. Jeg har indtil videre god gavn af, at besøge Ida ca. hver 3
    måned.

    Tommy 44 år

  • Jeg kontaktede Ida i foråret 2018 grundet en fundamental manglende glæde i livet, jeg ikke selv kunne blive kvit med. Fra første øjeblik jeg befandt mig i Idas behandlingsrum følte jeg mig hørt, set og ikke mindst i trygge hænder.
    Ida har hjulpet mig med både psykiske og fysiske skavanker såsom mit eget selvbillede og værd, og ikke mindst smerter i bevægeapparatet. Jeg kan ikke andet end give hende mine varmeste anbefalinger og et kæmpe tak for al den gode behandling jeg har modtaget af hende. Jeg har fået det så meget bedre.

    Anne-Sofie Birkemose 32 år

  • Hos Ida arbejder jeg med at mærke, hvilke signaler kroppen sender til mig, og samtidigt forbinde hoved og krop som en samlet enhed. Under kropsterapi får Ida løsnet op for spændinger, som primært kommer af min angst, hvilket helt automatisk fremkalder minder om barndommen og ungdommen som har været katalysator for min angst. Rummet omkring en giver dog en mulighed for at bearbejde fortiden i ro og tryghed.
    Ida er super forstående overfor det man siger, og formår at konkretisere ens tanker og følelser til noget enkelt, men uden at negligere ens problemer, hvilket er super vigtigt for mig.

    Efter hver gang jeg har været hos Ida, går jeg ud af døren og føler jeg endelig kan hvile i mig selv.

  • Jeg kom til Ida med en del stresssymptomer. Jeg havde gennem en del år været mere og mere presset og i høj grad undladt at tage vare på mig selv.

    Da jeg startede hos Ida, kunne jeg ikke mærke sig selv og mine følelser. Fysisk kunne jeg ikke dreje min nakke, jeg havde en konstant brummen i øret, og jeg havde en følelse af ikke at kunne få luft. Ida har afhjulpet alt dette i løbet af få behandlinger. Hos Ida er ord overflødige. Gennem hendes tryk på kroppen, har hun fjernet min fysiske anspændthed, men mest af alt har hun givet mig et klart billede af hvad, der er årsagen til min stress. Jeg har fået en fornemmelse af mig selv igen og kan nu mærke både glæde, sorg, og frustrationer. Ida giver ikke svar, men har hjulpet min krop og mit indre til at give mig svarene.
    Rikke Ulvedal

  • PROFFESIONEL OG OMSORGSFULD KROPSAMTALETERAPI
    Kan varmt anbefale kropsterapi hos Ida 🙂
    Hun har været enormt omsorgfuld og professionelt og jeg har fra første møde følt mig hørt og forstået.
    Efter mit forløb hos Ida, har jeg lært at mærke bedre efter hvilke signaler min krop sender mig og komme mere ud af mit hovede og ned i kroppen.
    Tak for din medmenneskelighed og omsorgsfulde støtte! Jeg har hver eneste gang gået derfra mere rolig og glad end da jeg ankom.
    Jeg sender al god vind til dig fremover 🙂

    Louise 28 år

  • Jeg har været sygemeldt med stress i snart et år.
    Mange af mine symptomer nakkespændinger, hovedpine, spændt mellemgulv og knude i halsen – forsøgte jeg at få behandlet hos fysioterapeuter, massører og logoterapeuter – men intet hjalp mere end et par dage.

    Den behandling jeg får, når jeg er hos Ida, er på mange måder noget jeg altid har haft brug for. Fordi den tager afsæt i hele mig og ikke kun symptomerne. Min krop og mit sind hænger sammen, og det er tilgangen hos Ida. Jeg har fået det meget bedre efter jeg startede hos Ida, fordi Idas behandling har genetableret kontakten til min krop.

    Nete 37 år

  • Jeg startede til kropsterapi hos Ida, efter jeg havde prøvet psykologbehandling uden den store succes. På det tidspunkt var jeg meget ked af det og havde svært ved at slappe af i mine følelser. Allerede fra første gang hos Ida var jeg forbløffet og meget imponeret over, den måde Ida kunne læse mig på ved blot at trykke forskellige steder på min krop. Efter månedlig kropsterapi i godt et år har jeg det for det første meget bedre. Og hvad der måske er vigtigere, har jeg lært mig selv bedre at kende og er blevet bedre til at acceptere mine følelser og slappe af i dem.
    Jeg har altid følt mig i trygge og yderst kompetente hænder hos Ida og kan varmt anbefale kropsterapi for alle, der har lyst til at komme i bedre kontakt med sig selv!

    Eva, 28 år

  • Jeg kunne ikke mærke mig selv, og relationer var noget der var meget svært. Jeg har hos Ida gennem rådgivning, narrativ samtaleterapi og kropsterapi lært, at jeg kan differentiere mig fra andre og komme hjem til mig selv.
    Jeg har fået en forståelse for hvorfor jeg har være verdensmester i mestringer. De har forhindret mig i at mærke ubehagelig følelser hos mig vrede, sorg, skyld og dyb tristhed. Følelser som jeg nu er bevidst om er muligt at rumme. Ida har lært mig, hvordan min krop taler til mig og jeg har lært hvordan jeg kan handle på min krops signaler og det giver ro i hovedet. Ida har en ualmindelig rolig, forstående og lyttende måde at møde andre på.

    Camilla 36 år


Kontakt

Tlf: 4131 8199
Email: ida@koebenhavnskropsterapeut.dk

Følg mig

Klinik

Københavns Kropsterapeut
Rosendalsgade 8
2100 København Ø
Bemærk I gadeplan går du ind på Klinik Rosendalen


Administration

Københavns Kropsterapeut
Willemoesgade 87, 4. tv
2100 København Ø


×
Skriv
Ring
Menu

Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk