Leddegigt, succes med kropsterapi
Læs nedenfor en anbefaling om, hvordan leddegigt kan afhjælpes med kropsterapi. Klienten er en ung kvinde, der har levet med leddegigt i 4 år. Hun skriver om, hvordan hendes symptomer og smerter ved leddegigten stort set forsvandt efter et forløb med kropsterapi hos Københavns Kropsterapeut.
Nedenstående i parentes er hentet fra Gigtforeningens hjemmeside
(Leddegigt er en inflammatorisk, autoimmun sygdom. Når du har leddegigt, har du en betændelsesreaktion (inflammation) i leddene.
Leddegigt skyldes ændringer i dit immunsystem.
De led, der angribes, vil typisk være hævede og gøre ondt. Du vil måske også føle sig mere træt, evt. få feber og tabe i vægt, og det kan være svært at komme i gang om morgenen pga. stivhed i kroppen) Kilde: Gigtforeningen.
Klient historie med leddegigt efter kropsterapi
Anmeldelse og anbefaling af mine behandlinger af smerter i kroppen fra leddegigt.
Jeg kontaktede Ida, efter anbefaling fra et familiemedlem, da jeg har haft leddegigt i 4 år og begyndte at få gigtaktivitet i mit brystben for 2 år siden. Lægerne på hospitalet har ikke kunnet hjælpe mig med smerterne eller en behandling, men efter et halvt års behandling hos Ida er jeg stort set smertefri. Hendes behandlinger har yderligere afhjulpet min daglige spændingshovedpine og min gigtaktivitet i både hænder og fødder er næsten ikke eksisterende længere. Jeg vil uden tvivl anbefale specielt leddegigtpatienter at prøve Idas behandlinger, da det har givet mig et kæmpe overskud i hverdagen, både fysisk og psykisk.
Signe Larsen, 24 år fra København
Jeg bliver ofte kontaktet af mennesker der lever med smerter og har gjort det i årevis. Det kan være mennesker, der kender nogen der har været hos mig, eller de har læst de utallige anmeldelser om klienters historie med kropsterapi her og ude på internettet. Om hvordan kropsterapien kan afhjælpe smerter.
Kroniske smerter
Det er mennesker, der typisk alle har været igennem utallige undersøgelser. Mange har fået en diagnose og har fået ordineret medicin. Vi taler her om kroniske smerter. Kroniske smerter er en langvarig tilstand med smerter, og som regel er der altid en form for funktionshandicap. Det giver uvægerligt en stivhed i kroppen. Denne form for smerter, skal efter min opfattelse, behandles helt anderledes end andre typer af smerter.
Hvorfor leddegigt?
Er der måske noget i din måde at være i livet på, som giver dig betændelsestilstande i kroppen? Er der i din bevidsthed mangel på ægte kærlighed. Føler du dig dybest set ikke elsket. Er der et gennemgående tema af en bestemt type følelser, du blokerer for og ikke vil vedkende dig. Stivhed og ubøjelighed. Måske er du overdrevent moralsk og samvittighedsfuld”
Det kan ikke undgås, at jeg med min tilgang til den psyko-og kropsterapeutiske verden, også kigger på din personlighedsstruktur og det betyder, at jeg italesætter min oplevelse af din krop.
Kropsterapeut arbejder med dyb forståelse af den menneskelige psyke
Jeg arbejder som kropsterapeut, med en dybere forståelse af den menneskelige psyke og kroppens sprog. Det betyder, at jeg læser kroppen. Jeg kigger efter, ser og mærker hvordan kroppen kan have taget aftryk fysisk og psykisk af tidligere oplevelser og udfordringer i det levede liv.
Alle kroppe er vidt forskellige. Hver krop fortæller hver deres egen helt unikke historie. Det betyder, at jeg i mit arbejde på briksen har mit fokus på kroppens sammenhæng.
Krop og psyke hænger uløseligt sammen
Er der noget af det jeg skriver, der giver anledning til spørgsmål, er du altid meget velkommen til at sende mig en mail.