Tlf: 4131 8199 | Email: ida@koebenhavnskropsterapeut.dk
  • Koebenhavnskropsterapeut Kvinde Med Haender Paa Mave Ind I Maven
  • Koebenhavnskropsterapeut Mand Med Albue Paa Laenden Og Haand Paa Firkantet Laendemuskel
  • Koebenhavnskropsterapeut Mand Med Albue Under Skulderblad
  • Koebenhavnskropsterapeut Mand Finger Paa Skulderblad Med Arm I Bevaegelse

Kropsbehandling styrker det frie åndedræt.

En kropsbehandling styrker det frie åndedræt. Vi arbejder med at skabe det dybe frie åndedræt, med det fokus, får du mulighed for at mærke forbindelsen til de steder i din krop, hvor der mangler liv.

Kropsbehandling - Det frie åndedræt
Kropsbehandling styrker det frie åndedræt og skaber mere plads i dig til udtryk og udfoldelse.

Normalt er åndedrættet ikke noget, vi tænker særlig meget over. Vi trækker vejret uden at vi skal gøre noget. Det sørger det autonome nervesystem for. Åndedrættet sørger bl.a. for at forsyne kroppens celler med ilt.  Det frie åndedræt hænger sammen med vores helbred, vores sundhed, energi niveau, og kroppens evne til at håndtere stress og smerte.

De fleste af os trækker ikke vejret fuldt ud. Men derimod med en overfladisk vejrtrækning, der sidder højt i brystkassen. Det er en vejrtrækning der betyder at kroppen opfatter, at vi er i alarmberedskab og det er et stort stressmoment for kroppen.

At trække vejret fuldt ud vil sige, at luften siver langsomt og dybt ind gennem næsen og får bugen til at udvide sig i takt med, at ribbene hæver sig lidt, så lungerne fyldes godt med luft. Du kan tjekke om din mave udvider sig som en ballon, så gør du det rigtigt. På udåndingen tømmer du lungerne for luft. Ved at trække vejret ind gennem næsen, får vi ikke blot renset og opvarmet luften, blodet i lungerne iltes bedre, og kroppen opfanger også en del vigtig information fra vores omgivende verden. Trækker man vejret gennem munden, går man glip af alt dette.

Vi kender alle det med, et uroligt grædende barn, eller en ophidset teenager, der har svært ved at få ro på situationen. Helt instinktivt siger vi beroligende ”træk vejret helt ned i maven” langsomt bliver barnet roligt og genvinder kontrollen over situationen. Hurtigt bliver nervesystemet beroliget.

Vi har desværre alt for lidt fokus på vores åndedræt, som hvis vi bruger det rigtigt kan smerte lindre, afspænde muskler, give øget energi, forbedre dårlig nattesøvn, formindske tankermylder, forbedre fordøjelsen, øge koncentrationen, fjerne uro i kroppen, forbedre overblik og handlekraft. Ja, listen er meget længere og livet bliver meget lettere.

Jeg har beskæftiget mig med åndedrættet i omkring 10 år.  Det startede med, at jeg meldte mig til et kursus i meditation og vejrtrækning. ”Vejen til indre ro”. Siden har jeg bevidst arbejdet med mit eget åndedræt. Det er blevet til mange timer på utallige kurser og workshop, som handlede om forskellige vejrtræknings teknikker.

Vejrtrækningen i en kropsbehandling.

I kropsterapien og i behandling af muskelspændinger indgår altid et vist fokus på vejrtrækningen. Jeg guider dig ind i muskelspændingerne og hjælper dig til at få trukket vejret ned i maven. Du vil opleve hvordan dine spændinger bliver mindre, dine muskler bliver blødere og hvor fantastisk godt du får det. Du vil efter et par krops-behandlinger hos mig få øget din bevidsthed på, hvornår du har brug for at fylde lungerne dybt med luft. Det er en stor energi gevinst i hverdagen og hjælper til at afstresse kroppen og berolige nervesystemet. Det i sig selv har en helende fysisk og psykisk effekt på hele dig fordi en kropsbehandling styrker det frie åndedræt.

Der er utallige fordele ved en dyb og effektiv vejrtrækning:

Du bliver bedre til at håndtere pres.

Du får mere energi i hverdagen.

Du undgår at blive syg eller du bliver hurtigere rask.

Du vil øge din præstationer på job og i sport.

Du bliver gladere og får et lysere sind.

Du lever et sundere og længere liv.

Til sidst er her en lille øvelse, som jeg selv praktiserer, og som giver mig ro i krop og sind.

Hvor tit sætter du tid af til dig, og giver dig selv kærlig opmærksomhed? Bare et kvarter eller lidt mere, hvor du mærker efter, hvordan du har det og kommer ned i din krop

Læg dig eventuelt på gulvet eller sid behageligt på en stol. Måske lukker du dine øjne. Mærk hvor din krop har kontakt med stolen eller gulvet.

  1. Bliv opmærksom på din vejrtrækning. Hvordan er den, kort og hurtigt, besværet eller let?
  2. Tag en dyb indånding … hold vejret et par sekunder … og ånd så langsomt ud gennem munden og slip i kæben. Gør det par gange og overlad derefter dit åndedræt til sig selv.
  3. Gå på opdagelse inde i dig. Bliv opmærksom på hvad der sker i din krop.
    Hvilket sted på din krop kalder nu allermest på din opmærksomhed. Giv det sted fokus for en stund. Træk vejret ind i det sted og ånd ud dybt og roligt samme sted. Mærk hvilken fornemmelse du får, og hvad der sker i det sted.

Måske er det svært for dig, det er som det er.
Øvelsen går ud på, at være med det der er, og være kærlig over for dig selv.

Åndedræt - Kropsbehandling - Vejrtrækning
Giv dig selv en pause. Vend din opmærksomhed indad og mærk hvordan du har det. Hvor er der noget der larmer, træk vejret derhen.

Mærkater: , , , , , , , , , , , , , ,

Glade klienter

  • Jeg kontaktede Ida i foråret 2018 grundet en fundamental manglende glæde i livet, jeg ikke selv kunne blive kvit med. Fra første øjeblik jeg befandt mig i Idas behandlingsrum følte jeg mig hørt, set og ikke mindst i trygge hænder.
    Ida har hjulpet mig med både psykiske og fysiske skavanker såsom mit eget selvbillede og værd, og ikke mindst smerter i bevægeapparatet. Jeg kan ikke andet end give hende mine varmeste anbefalinger og et kæmpe tak for al den gode behandling jeg har modtaget af hende. Jeg har fået det så meget bedre.

    Anne-Sofie Birkemose 32 år

  • Jeg startede til kropsterapi hos Ida, efter jeg havde prøvet psykologbehandling uden den store succes. På det tidspunkt var jeg meget ked af det og havde svært ved at slappe af i mine følelser. Allerede fra første gang hos Ida var jeg forbløffet og meget imponeret over, den måde Ida kunne læse mig på ved blot at trykke forskellige steder på min krop. Efter månedlig kropsterapi i godt et år har jeg det for det første meget bedre. Og hvad der måske er vigtigere, har jeg lært mig selv bedre at kende og er blevet bedre til at acceptere mine følelser og slappe af i dem.
    Jeg har altid følt mig i trygge og yderst kompetente hænder hos Ida og kan varmt anbefale kropsterapi for alle, der har lyst til at komme i bedre kontakt med sig selv!

    Eva, 28 år

  • Jeg kunne ikke mærke mig selv, og relationer var noget der var meget svært. Jeg har hos Ida gennem rådgivning, narrativ samtaleterapi og kropsterapi lært, at jeg kan differentiere mig fra andre og komme hjem til mig selv.
    Jeg har fået en forståelse for hvorfor jeg har være verdensmester i mestringer. De har forhindret mig i at mærke ubehagelig følelser hos mig vrede, sorg, skyld og dyb tristhed. Følelser som jeg nu er bevidst om er muligt at rumme. Ida har lært mig, hvordan min krop taler til mig og jeg har lært hvordan jeg kan handle på min krops signaler og det giver ro i hovedet. Ida har en ualmindelig rolig, forstående og lyttende måde at møde andre på.

    Camilla 36 år

  • Behagelig behandling. Ida er meget dygtig til det hun laver. Jeg havde pådraget mig en slem hjernerystelse med en blivende skade og havde stadig mange symptomer et år efter ulykken.
    Ida har behandlet mig med Kranio Sakral Biodynamic Terapi. Det er en dybdevirkende, rolig og behagelig behandlingsform.
    Jeg fik 6 behandlinger med 2 ugers mellemrum og det ændrede meget og har gjort stor forskel på min tilstand før og nu. Jeg har indtil videre god gavn af, at besøge Ida ca. hver 3
    måned.

    Tommy 44 år

  • Jeg har været sygemeldt med stress i snart et år.
    Mange af mine symptomer nakkespændinger, hovedpine, spændt mellemgulv og knude i halsen – forsøgte jeg at få behandlet hos fysioterapeuter, massører og logoterapeuter – men intet hjalp mere end et par dage.

    Den behandling jeg får, når jeg er hos Ida, er på mange måder noget jeg altid har haft brug for. Fordi den tager afsæt i hele mig og ikke kun symptomerne. Min krop og mit sind hænger sammen, og det er tilgangen hos Ida. Jeg har fået det meget bedre efter jeg startede hos Ida, fordi Idas behandling har genetableret kontakten til min krop.

    Nete 37 år

  • Hos Ida arbejder jeg med at mærke, hvilke signaler kroppen sender til mig, og samtidigt forbinde hoved og krop som en samlet enhed. Under kropsterapi får Ida løsnet op for spændinger, som primært kommer af min angst, hvilket helt automatisk fremkalder minder om barndommen og ungdommen som har været katalysator for min angst. Rummet omkring en giver dog en mulighed for at bearbejde fortiden i ro og tryghed.
    Ida er super forstående overfor det man siger, og formår at konkretisere ens tanker og følelser til noget enkelt, men uden at negligere ens problemer, hvilket er super vigtigt for mig.

    Efter hver gang jeg har været hos Ida, går jeg ud af døren og føler jeg endelig kan hvile i mig selv.

  • Jeg kom til Ida med en del stresssymptomer. Jeg havde gennem en del år været mere og mere presset og i høj grad undladt at tage vare på mig selv.

    Da jeg startede hos Ida, kunne jeg ikke mærke sig selv og mine følelser. Fysisk kunne jeg ikke dreje min nakke, jeg havde en konstant brummen i øret, og jeg havde en følelse af ikke at kunne få luft. Ida har afhjulpet alt dette i løbet af få behandlinger. Hos Ida er ord overflødige. Gennem hendes tryk på kroppen, har hun fjernet min fysiske anspændthed, men mest af alt har hun givet mig et klart billede af hvad, der er årsagen til min stress. Jeg har fået en fornemmelse af mig selv igen og kan nu mærke både glæde, sorg, og frustrationer. Ida giver ikke svar, men har hjulpet min krop og mit indre til at give mig svarene.
    Rikke Ulvedal

  • At blive behandlet af dig er en rejse for mig indeni. Når du gennemgår min krop, bevæger jeg mig i fortid og nutid. Jeg oplever dele af min livshistorie. Jeg bliver ikke dybt ked af det, jeg oplever mere, at det er en god fornemmelse og gør mig glad, at jeg der i dit rum kan give mig egen omsorg. Der sker så meget med mig på briksen, som tager mig videre ud af en vej, jeg har lyst til at udforske nærmere. Det er en blid form for terapi, som er svær for mig at sætte ord på. Kun at det opleves så rigtigt for mig, og jeg ser frem til hver tid hos dig.

    Knus fra Lotte

  • PROFFESIONEL OG OMSORGSFULD KROPSAMTALETERAPI
    Kan varmt anbefale kropsterapi hos Ida 🙂
    Hun har været enormt omsorgfuld og professionelt og jeg har fra første møde følt mig hørt og forstået.
    Efter mit forløb hos Ida, har jeg lært at mærke bedre efter hvilke signaler min krop sender mig og komme mere ud af mit hovede og ned i kroppen.
    Tak for din medmenneskelighed og omsorgsfulde støtte! Jeg har hver eneste gang gået derfra mere rolig og glad end da jeg ankom.
    Jeg sender al god vind til dig fremover 🙂

    Louise 28 år

  • Jeg var netop blevet sygemeldt med alvorlig stress. I flere år har jeg haft muskelspændinger, ondt i hovedet, i ryggen, nakken og i armene. På det sidste udviklede det sig til vægttab, søvnløshed, koncentrationbesvær og ondt i tænderne.
    Efter flere behandlinger hos dig, fik jeg troen tilbage på, at det ikke behøver at være sådan. Jeg har det så meget bedre i dag. Jeg synes jeg har opdaget mig selv på helt ny måde. Mine muskelspændinger og min hovedpine, kæbespændingerne som gav mig ondt i tænderne er næsten væk. Du har givet mig nogle værktøjer med som jeg dagligt bruger.

    Kirsten, Filialchef


Kontakt

Tlf: 4131 8199
Email: ida@koebenhavnskropsterapeut.dk

Følg mig

Klinik

Københavns Kropsterapeut
Rosendalsgade 8
2100 København Ø
Bemærk I gadeplan går du ind på Klinik Rosendalen


Administration

Københavns Kropsterapeut
Willemoesgade 87, 4. tv
2100 København Ø


×
Skriv
Ring
Menu

Denne hjemmeside anvender cookies til statistik og indstillinger. Ved at bruge hjemmesiden accepterer du dette. Mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk